
Der er desværre en kedelig stilmæssig tendens blandt især unge mænd. Rigtig mange af dem går ikke rigtig op i, hvordan de præsenterer sig selv stilmæssigt. Hvis de endelig faktisk går op i deres udseende eller i mode generelt, så handler det oftest om at passe ind, og det betyder, at langt de fleste unge mænd går rundt og ligner hinanden.
Med ganske få stiltips i baghovedet kan man dog lynhurtigt komme til at skille sig positivt ud, når det kommer til mode og stil blandt unge mænd, og det kræver ikke store mængder af hverken tid eller penge.
Vær ikke bange for at skille dig ud
Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke er bange for at skille sig ud som ung mand. Det er selvfølgelig forståeligt, at man gerne på visse punkter vil ligne de andre, og hvis det reelt er din stil, der er den ypperste mode lige nu, så giver det selvfølgelig ikke mening at deviere fra det.
Rigtig mange unge mænd kommer dog hurtigt til fuldstændig hjernedødt at følge de trends, der er på mode lige i øjeblikket, fordi deres venner gør det samme. Det leder uheldigvis til et rigtig kedeligt stilmæssigt miljø, hvilket er ironisk, da meningen med mode jo er, at det skal udfordre og provokere.
Hvis der er noget du har lyst til at prøve, det kunne for eksempel være en smule mere formelt tøj, bør du derfor ikke være bange for at prøve dette. Særligt det formelle tøj går nemlig aldrig rigtig af mode og kan derfor bruges i et utal af forskellige sammenhænge. Dermed ikke sagt, at nogle af de mere flygtige trends ikke også kan være fede, men det er nok ikke det, du skal smide hele din pengepung efter.
Få et godt fundament i din garderobe
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil være mere stilmæssigt selvstændig, men ikke rigtig ved, hvor du skal starte, så er der et par åbenlyse grundsten for den fuldendte herregarderobe, som du med fordel kan begynde med at købe.
Det gælder for eksempel et par T-shirts i solide farver og med en god pasform, et par ganske almindelige skjorter, chino bukser samt et par mørke jeans eller to og så selvfølgelig sko, hvor du gerne skal have et par, der er mere og mindre formelle. Det afhænger selvfølgelig meget af din personlige stil, men med disse elementer kan du ikke gå helt galt i byen.
Køb billigt, men køb kvalitet
Når du forsøger at købe ind til en helt ny garderobe, så er det vigtigt, at du køber billigt, men også at det er tøj af kvalitet. Det kan du for eksempel gøre over online sider såsom pashion.dk. Hvis ikke du køber billigt, så ender du med at bruge alle dine penge på ganske få elementer, og så står du tilbage med en ufuldstændig garderobe. Omvendt er det også vigtigt, at du køber tøj i kvalitet, så det holder i lang tid og faktisk ser godt ud. Som med alt andet, så handler det om balance.