jobsamtale

5 måneder siden |  0 comments  |  Karriere

Jobsamtalen er en tricky størrelse. Selv for den mest erfarne jobsøger vil det som regel være noget, der vil give sved på panden. For hvordan skal de nu klare det? Det er kombinationen af, at du ikke ved, hvad den anden forventer af dig, og at du virkelig gerne vil opnå noget – som du skal imponere den anden for at opnå. Du skyder derfor på mange måder i blinde, når du skal til jobsamtale.

Der er dog nogle ting, som du kan gøre for at forberede dig bedre. Vi kommer ind på fem af dem her.

Hav det rigtige tøj på


Når du skal til jobsamtale, er det afgørende, at du har det rigtige tøj på. Det er med til at give dem, du skal tale med, et godt førstehåndsindtryk af dig. Så tænker de naturligt, at du kunne da godt passe ind i virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du undersøger, hvilken form for tøj der vil være passende der, hvor du søger arbejde. Er det buksedragter, en hættetrøje eller et helt andet outfit?

Kom med konkrete eksempler på dit arbejde


En fejl, mange begår, når de er til jobsamtale, er, at de ikke kommer med konkrete eksempler på det, som de har lavet tidligere. De kommer til at tale på et metaniveau om, hvad de er gode til, og hvad de ikke er så gode til. Det er også fint at vise, at du ved det, men du skal også kunne være konkret og sige: ”Jeg læste denne her opgave på denne her måde for mit tidligere arbejde” for så at kunne drage parallel til det i forhold til den stilling du søger.

Stil spørgsmål til jobbet og arbejdspladsen


Når du er til jobsamtale, er det ikke kun dem, der skal spørge dig om noget. Du skal også spørge dem om noget. Det viser, at du er interesseret i virksomheden og i jobbet – og det gør, at du rent faktisk får svar på de spørgsmål, som du måtte sidde med.

Fremhæv styrker – og hav svar på, hvordan du overkommer dine svagheder


Til en jobsamtale handler det om, at du skal fremhæve dine styrker. Det er dem, der er med til at hjælpe dig til at gøre et godt arbejde i virksomheden. Det er dog også vigtigt, at du sørger for at have svar på, hvordan du vil håndtere dine svagheder i forhold til projektet. Hvis du ikke har så meget erfaring fra tidligere arbejde, hvordan vil du så opveje det med nogle af de andre ting, du kan?

Undersøg firmaet og dem, der skal deltage i jobsamtalen


Endelig er det også en god ide, at du undersøger både firmaet og dem, som du skal tale med til jobsamtalen. Det kan dels være med til at give dig noget mere ro i sindet, dels kan det klæde dig langt bedre på til at komme til samtalen. Du kan finde ud af utroligt meget ved at søge på nettet. Sørg for både at læse det, som andre skriver om virksomheden, og det, som de selv skriver på deres hjemmeside. Det er med til at give dig det mest retvisende billede.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :