massage
Seneste Nyt

Giv dig selv massage ved skrivebordet

Har du et arbejde, hvor du sidder meget ved et skrivebord? Og kender du så alt til spændinger i nakke, skuldre og ryg? Og sætter spændingerne sig indimellem som en irriterende hovedpine? Så er du bestemt ikke alene, for mange kontoransatte og andre der bruger meget tid foran et skrivebord døjer med dette. For det stillesiddende arbejde kombineret med ensformige arbejdsstillinger er en farlig cocktail for kroppens muskler.

De fleste ved godt hvad der skal til for at undgå for mange spændinger i kroppen, men i langt de fleste tilfælde får man ikke gjort det. Her får du en række gode tips til, hvordan du nemt og hurtigt kan give dig selv massage ved skrivebordet, og derigennem kan lette spændingerne i hverdagen.

Massage med og uden redskaber

Når du sidder på kontorstolen og det værker i skuldre, nakke og ryg, så er det et tegn på, at det er på tide at give kroppen lidt ekstra opmærksomhed. For kroppen skal holde i mange år og det er naturligvis nødvendigt at passe godt på den, for at bevare et godt velvære. Der skal ikke meget til og massagen kan foretages både med og uden redskaber.

Hvis du har myoser, så kan det være en god idé at benytte bolde med små pigge til massagen. Bolden kan benyttes på flere måder, men er særligt ideel ved myoser i ryg, nakke og skuldre. Du kan for eksempel lægge dig på ryggen på gulvet og placere bolden så den ligger direkte mod myosen. Herefter kan du placere håndrygge på panden og lade albuen falde ud til siden. Hvis du for eksempel har placeret bolden ved højre skulderblad, så er det også højre hånd, der skal placeres på panden. Herefter drejer du hovedet langsom fra side til side og lader både albue og hånd følge med. Massagen løsner spændingerne mellem skulderbladende og fjerne dine myoser.

Hvis myoserne er placeret et sted hvor du ikke selv kan nå med bolden, så vil det være fordelagtigt at alliere dig med en kollega, der kan rulle bolden mod myoserne. På den måde er du garanteret, at boldene kan benyttes til myoser hvor som helst.

Fordelene ved massage ved skrivebordet

Der er flere fordele at hente ved at udføre et par minutters massage ved skrivebordet hver eneste dag. Jo flere spændinger du får elimineret, des større sandsynlighed er der for, at du også kan få den ubehagelige hovedpine væk. For spændinger i skuldre, nakke og ryg har det med at forårsage en spændingshovedpine, der kan være svær at komme af med. Udover at spændingerne løsnes, så kan massage ved skrivebordet også forbedre blodcirkulationen i din krop og øge udskillelsen af endorfiner, der får dig til at få det bedre. Massage ved skrivebordet er altså mere end blot en løsning af spændinger, men det er medvirkende til at forbedre dit generelle velvære. Så ingen undskyldninger – bare kom i gang med at benytte dig af massage ved skrivebordet.

LEAVE A RESPONSE

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *