
Når krisen rammer, som corona har ramt hele verden, finder folk på ting at rette sit fokus mod. Under pandemiens indtagen har folk kastet sig over det ene efter det andet projekt. Især på hjemmefronten har danskerne fundet kreativiteten frem og genfundet den indre handyman.
Konstruktiv krise
På den måde har de mange aflysninger og den dertilhørende overflod af fritid i danskernes hænder haft en positiv indvirkning på manges tilværelse. Mange er vant til at binde sin identitet og tilværelse op på deres arbejde eller skolegang. Når den faste ramme pludselig bliver revet væk fra folk med nedlukning af landet og den efterfølgende virtuelle omstilling, er det kun naturligt at der efterlades et tomrum hos folk. Mange er blevet tvunget til at stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved deres hverdag, og man har set en tendens til at mange har turde tage handling på en nagende utilfredshed ved deres nuværende beskæftigelse. Mange har vendt sig 180 grader, sagt job op og er endelig begyndt at skrive dén bog, male de billeder eller starte den praksis, de altid har drømt om. Derfor er der også blevet investering i mange nye produkter som symaskine, rulle spartel og en værktøjskasse.
Fritidens frynsegoder
Det er dog langt fra alle, der er gået så drastisk til værks, men som stadig har høstet goder af den ekstra tid mellem hænderne på et mindre plan. Der er sket en enorm eksplosion af gør-det-selv-projekter i det gennemsnitlige danske hjem, og pludselig er det en selvfølge, at man pusler med noget derhjemme ved køkkenbordet. Et af de mindre, men meget populære projekter er at montere en ny vindskede på husets facade.
Det er nærmere en antagelse end en undtagelse, at folk er i gang med at strikke fra en sweateropskrift fra Petite Knit, læser op på nordisk mytologi, eller har en surdej stående i køleskabet derhjemme. Selvstændige designer-virksomheder popper op i flæng på instagram og tilbyder både håndlavet keramik, perleøreringe eller hjemmesyede outfits. Der er ikke grænser for, hvor meget ny selvstændig musik, der popper op på platformene – produceret hjemme i folks nyerhvervede ministudier. Og selvom det er en bemærkelsesværdig bølge, er det nærmest kun naturligt, at det er folkets respons på frisættelsen af hamsterhjulet. Mennesket er jo udstyret med en indre skaberkraft, som ved indfrielse giver en høj grad af tilfredsstillelse og lykkefølelse.
Travlheden tilsidesættes
Selv for dem som ikke udfylder den frie tid med hjemmegjorte projekter, har krisen givet anledning til en vigtig erkendelse; nemlig at vi faktisk ikke behøver at have så rivende travlt. For mange har tiden, inden corona meldte sin ankomst, været præget af sprængfyldte kalendere, tusindvis af aftaler og fuld fart fremad. For mange har et kronisk højt stressniveau været en del af hverdagen og været svært at forestille sig foruden. Det har nærmest føltes som et lod i livet, som en gennemsnitlig dansker, at være presset for at kunne følge med. Dét at mange modvilligt er blevet tvunget til at blive hjemme og eksponere sig selv mindre, har vist sig at være den hjælpende hånd, der har ledt flere til erkendelsen af, at de faktisk trives langt bedre med en mere luftig kalender. At der faktisk er vildt meget værdi i at have tid tilovers til at bruge tid med familie og venner – og sig selv for den sags skyld – uden at have blikket rettet mod den næste deadline, mødetid eller kaffeaftale. Og på den måde er det faktisk gået op for mange, hvordan det egentlig føles at være til stede i nuet og være stressfri.